søndag den 14. februar 2016

Havedagbog #1: Rækkehushave, planlægning, chili- og tomatfrø.....


Vi er flyttet i rækkehus! Det har derfor længe kriblet og krablet i fingrene for at komme igang med at planlægge have/køkkenhave.  Da vi overtog huset i begyndelsen af oktober, var det ikke ligefrem havevejr, så det eneste vi har fået ordnet er at trimme en bøgehæk og fjernet en masse kirsebærlaurbær buske der fyldte alt for meget i vores lille have.

Da november måned var forholdvis mild, fik jo købt to blåbærbuske som kunne stå i forlængelse af et blomsterbed med rhododendron, da begge kræver surbundsjord.


Vi var på planteskole i dag, hvor jeg fik spurgt til hvorfor den ene rhododendron har gullige blade i forhold til den anden, som I kan se på billedet. Sådan ser den stadig ud efter 2-3 måneder. De rådede mig til at give dem gødning omkring marts-april, så nu går jeg bare og venter på det.

torsdag den 21. november 2013

Tunesisk hækling #1

På det sidste er jeg blevet rigtig bidt af tunesisk hækling også kaldet hakke. Det var min moster der introduceret mig til det og i fødselsdagsgave fik jeg bl.a. en hakkenål af hende.

Efter et par forsøg med hæklestilen besluttede jeg mig for at hakke et pudebetræk, som næsten er færdigt og forhåbentligt snart vil blive vist her på bloggen.

Her er en lille forsmag.



Tunesisk hækling er tykkere end strikning men tyndere end hækling. Derfor syntes jeg det egner sig rigtig godt til fx. pudebetræk, tasker og tæpper.

tirsdag den 5. november 2013

Så kom strikkelysten tilbage

Undskyldning for 3 måneders fravær...

Efter jeg fandt ud af, for 3 måneder siden, at jeg var gravid, har hækle- og strikkepindende ikke ligget stille, det har mit skriveri her på bloggen derimod været. Faktisk kan jeg se at mit sidste indlæg var 3 dage før vi fandt ud af det. Det har nok skyldes at man jo ikke fortæller hele verdenen at man er gravid når det hele er så nyt, men nu hvor jeg er 4 måneder henne og alle i forvejen ved det, så kan jeg godt dele det med jer der muligvis læser min blog.

Inden strikkelysten kom tilbage....

Jeg gik fluks igang med at finde opskrifter på baby tøj, men uanset hvor jeg kiggede var alle opskrifter med strik. Men jeg fandt til sidste denne lille opskrift på en hæklet djævlehue som jeg kastede mig ud i. På dette tidspunkt vidste jeg ikke om det ville blive en pige eller en dreng, så jeg hæklede den i hvid/beige og ventede med at hækle kanten til jeg vidste kønnet. Kan I måske gætte hvad det bliver?

Jeg lånte lige Mr. P til fotograferingen :)


fredag den 9. august 2013

DIY Hæklet nederdel

Så har jeg fået optegnet mønstrene på nederdelen. Nederdelen hækles ud fra 3 mønstre der er vist nedenfor.

Step 1:

Først hækler man mønster 1 som er elastikremmen på nederdelen. Mønsteret gentages indtil det er langt nok til at nå rundt om hofterne. Dernæst hækles den sammen til et rør med 3 fastmasker i hver stangmaske. (Dog skal antallet af fastmasker være delelig med 30, således at firkerne der hækles i step 2 er delelig med 10.) 
Mønster 1:

Step 2:

Når step 1 er udført har du selve bæltet af nederdelen. Ud fra fastmaskerne hækles nu mønster 2, hvor mønsteret gentages rundt i cirkler. Mønsteret forsættes indtil ønsket længde af nederdel.

Mønster 2:

Step 3

Mønster 3 hækles efter hver 4 række af mønster 2. Første og anden række i mønster 3 er en del af mønster 2. Den sidste hæklede række er lidt tricky. Den hækles således: (3 lm, 1 fm i første lm, spring 1 stm over, 1 fm i stm) Det kan være jeg ligger en billedes serie op af dette.
Mønster 3: 


torsdag den 8. august 2013

Hæklet nederdel


Efter laaang tid blev jeg endelig færdig med min hæklede nederdel. Jeg kunne ikke være mere tilfreds.
Jeg har hæklet nederdelen med #2,5 og har brugt helt almindelig bomuldsgarn fra søstrene grene så den er ikke helt let. Derudover har jeg hæklet en bred elastik ind i nederdelen så den holder sig oppe. Jeg kommer nok først rigtig til at bruge den til vinter da den er så tyk. 

Opskriften kan findes her.

mandag den 24. juni 2013

Storytel

Så jeg er endnu en gang blevet testperson for Buzzador, dennegang hvor jeg skal prøve Storytel lydbøger.